Midtbanen er kollapset: Conte vil løse skadeskrise med 20-årigt PL-talent

Antonio Conte og co. er hårdt ramt af skader på midtbanen, og det vil han løse ved at hente en af Premier Leagues store talenter.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

Napoli har igen tage kontakt til Manchester United for at forhøre sig om muligheden for at indgå en aftale om Kobbie Mainoo, som de siges at være ivrige efter at hente til Serie A.

Deres midtbane er ganske enkelt ved at bryde sammen, da både Kevin De Bruyne, Andre-Frank Zambo Anguissa og Billy Gilmour er ramt af skader. Sidstnævnte skal potentielt endda opereres i næste uge.

Antonio Conte har fremhævet Partenopeis svigtende midtbane, hvilket gør forstærkninger presserende. Netop derfor er de også blevet kædet sammen med flere potentielle indkøb forud for januar.

Flere klubber gjorde et forsøg på at hente Mainoo i sommerens transfervindue, men her var United ikke åbne for at lade ham søge nye græsgange.

Den 20-årige står fortsat øverst på Napolis ønskeliste på trods af konkurrence, og en ny forespørgsel blev sendt af sted for få dage siden. Det skriver Tribuna.

Denne sæson har Mainoo kun spillet 170 minutter fordelt på otte kampe for United i Premier League, hvorfor han også selv er meget ivrig efter at finde sig en ny klub.

Indtil videre har United dog ikke truffet en endegyldig beslutning, hvilket skulle skyldes, at Ruben Amorim vil være godt dækket ind, hvis der forekommer skader.

Desuden har den engelske klub selv kæmpet med at få midtbanen til at hænge sammen, hvilket kan være endnu en grund til at holde fast i en spiller som Mainoo.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk