Lionel Messi kan snart få selskab af Manchester United-stjernen, der rygtes væk fra klubben.

Selvom Ruben Amorim foretrækker at beholde den femdobbelte Champions League-vinder Casemiro, er ledelsen meget ivrig efter at reducere lønbudgettet.
Derfor har nye kontraktforhandlinger involveret en massiv lønnedgang. Flere klubber er dog klar til at tilbyde ham en langt højere løn, herunder flere beundrere i Saudi Pro League.
Dog virker et skifte over Atlanten til MLS som den mest sandsynlige destination, da der her er tre klubber, der ivrigt ønsker at hente Casemiro.
TEAMtalk skriver, at der er interesse fra både New York City FC, Austin FC og Inter Miami, hvor Lionel Messi i dag er under kontrakt.
– Flere MLS-klubber arbejder aktivt på at lokke midtbanespilleren til USA og ser ham som en profil, der kan løfte ligaens status yderligere, skriver mediet.
– Kilder fremhæver interesse fra klubber som New York City FC, Austin FC og Inter Miami, der ser Casemiros vindermentalitet som ideel til at vejlede unge talenter i et mindre fysisk krævende miljø.
– Tiltrækningskraften ved livet i USA kombineret med konkurrencedygtige lønninger under Designated Player-reglerne gør MLS til det ‘mest sandsynlige’ skridt, hvis Uniteds tilbud ikke lever op til hans forventninger.
Om den defensive midtbanespiller har intentioner om at acceptere Uniteds tilbud eller han derimod vælger at søge nye græsgange, må tiden vise.
Én ting står dog klart, og det er, at han ikke får samme løn i United, hvor han ifølge Capology på nuværende tidspunkt tjener næsten 3 millioner kroner om ugen.