Manchester United har et godt øje til Kenan Yildiz, som de gerne vil have til Old Trafford.

Manchester United er interesserede i at hente Juventus-stjernen Kenan Yildiz, hvis de ender med at miste Bruno Fernandes. Det skriver Calcio Mercato.
I denne sæson har Yildiz stået for 11 målbidrag fordelt på 18 Serie A-kampe. Hertil har han også bidraget med fire mål og oplæg i Champions League.
En af Yildiz’ mest imponerende egenskaber er hans alsidighed, da han kan spille på en lang række positioner i offensiven.
Den 20-årige har primært spillet som offensiv midtbanespiller i Juventus, men han har også ofte optrådt på venstresiden.
Ifølge Calcio Mercato er United en blandt flere klubber, der viser interesse for at hente den unge Juventus-stjerne.
De Røde Djævle leder efter en mulig erstatning for Bruno Fernandes, som særligt tiltrækker interesse fra Al-Hilal, Al-Nassr og Al-Ittihad.
Hvis United godkender et salg, skal de først finde en passende afløser. Her kan Yildiz være netop den løsning, de leder efter.
Juventus håber at få Yildiz til at underskrive en ny kontrakt for at afværge enhver interesse. Ifølge Transfermarkt har han en værdi på 560 millioner kroner.