Manchester United er nødt til at se sig om efter en nødløsning, da Bruno Fernandes er ude med en skade.

Gary Neville mener, at Lisandro Martinez har bevist, at han kan være Bruno Fernandes’ afløser. Portugiseren har stort set fast mand i startopstillingen siden sit skifte fra Sporting Lissabon i 2020.
Men nu ser det ud til, at Ruben Amorim må klare sig uden ham i noget tid, da United-anføreren pådrog sig en fiberskade i baglåret i første halvleg af 2-1-nederlaget ude mod Aston Villa.
I de seneste fem år har Fernandes kun misset to kampe på grund af skader, men det ser nu ud til at ændre sig.
Da Kobbie Mainoo også er ude med en skade og Casemiro er i karantæne, var Amorim nødt til at tænke kreativt og brugte derfor Martinez sammen med Manuel Ugarte.
Efter at argentineren imponerede på midtbanen, mener Neville, at han kan ses som en mulig løsning.
– I pausen blev jeg overrasket, for da Bruno Fernandes først tog sig til baglåret, sendte han Joshua Zirkzee ud at varme op. Jeg tænkte: “Ja, det giver mening, for han kan falde ned i banen”, sagde Neville i sin podcast.
– Jeg kunne også godt lide idéen om Mason Mount og Zirkzee bag Sesko, hvor de kunne true i feltet, og Mount måske falde lidt længere ned ved siden af Ugarte.
– Da jeg så Martinez komme ind, tænkte jeg: “Hvordan skal United score? Hvordan skal de true offensivt?”. De skabte egentlig ikke meget, udover den store chance Cunha fik.
– Jeg ville gerne have set Mount og Zirkzee bag Sesko med Cunha flydende omkring dem. Det valgte han ikke, men jeg synes, at Martinez i den defensive midtbane gjorde det godt, og Villa pressede ham ikke rigtigt.
– Jeg synes, han var god på bolden. Han var rolig og gjorde et solidt stykke arbejde. Måske er det noget, der kan blive nødvendigt.”
– Casemiro er dog snart tilbage, så jeg tror ikke, vi får Martinez at se dér særlig ofte. Men det kan være en løsning for Amorim i en nødsituation hen over juleperioden.