Manchester City tæt på aftale med Barcelona-stortalent

Pep Guardiola og Manchester City vil sikre fremtiden med køb af 18-årigt talent fra Barcelona.

Foto: Marta Fernandez Jimenez / Shutterstock.com
Foto: Marta Fernandez Jimenez / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Manchester City er klare favoritter til at hente et af Barcelonas største talenter. Det skriver El Desmarque.

City arbejder på at få en aftale i stand for den 18-årige midtbanespiller Dro Fernandez, som har en frikøbsklausul på cirka 45 millioner kroner.

Ifølge mediet har den unge spiller allerede meddelt Barcelona-cheftræner Hansi Flick, at han ønsker at forlade klubben, hvilket har overrasket ledelsen på Camp Nou.

Barcelona havde planer om at forlænge Fernandez’ kontrakt, da han fyldte 18 år i januar, men en forsinkelse har åbnet døren for interesse fra flere europæiske storklubber.

Her ser City nu ud til at have trukket det længste strå, herunder på grund af klubbens sportslige projekt, fokus på unge spillere og tilstedeværelsen af Pep Guardiola.

Fernandez kom til Barcelonas ungdomsafdeling i 2022 og spillede sig ind i førsteholdstruppen sidste sommer.

Han debuterede i La Liga mod Real Sociedad og fik sin Champions League-debut måneden efter. I alt står han noteret for fem kampe for førsteholdet.

Ifølge El Desmarque kan en aftale falde på plads i løbet af de kommende dage.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk