Liverpool har et godt øje til Michael Olise, men de har fået at vide, at de skal finde den store pung frem for at hente ham.

Mohamed Salah har skabt tvivl om sin fremtid i Liverpool ved at antyde, at han smutte i januar efter sin deltagelse i AFCON. Det har fået klubben til at overveje deres muligheder for en mulig afløser.
Michael Olise har været på Liverpools radar de seneste måneder, og ifølge CaughtOffside har klubben fået at vide, at den franske kantspiller vil koste hele 1,1 milliarder kroner.
Det skyldes, at Bayern München forsøger at skræmme potentielle købere væk, da de ikke har nogen reel interesse i at give slip på Olise.
Han har været i god form denne sæson med ni mål og 14 oplæg, så det er ikke overraskende, at Liverpool er interesserede i at hente ham tilbage til Premier League.
Olises tidligere præstationer i Premier League er naturligvis endnu en grund til, at Liverpool foretrækker ham frem for en spiller som Rodrygo Goes, der aldrig har spillet i England.
Bayern München forsøger dog at binde den 24-årige til en ny kontrakt med en bedre løn for at beholde ham i længere tid.
Faktum er dog, at hans nuværende aftale løber til juni 2029, hvorfor den tyske storklub allerede sidder med stærke kort på hånden.
Alligevel vurderer Liverpool, at de har gode chancer for at hente ham, da de har midlerne til det, mens en mulig Salah-exit også kan frigøre en betydelig lønsum fra klubbens budget.
På den korte bane skal Liverpool dog fokusere på at finde formen igen, da en spiller af Olises kaliber næppe vil slutte sig til klubben uden garanti for Champions League næste sæson.