Rasmus Højlund har fået særdeles pæne ord med på vejen fra legenden.

Rasmus Højlund har forladt Manchester United til fordel for Napoli i denne sæson, hvilket har vist sig at være en glimrende idé.
Den danske stjerne har etableret sig som fast mand i den offensive del af truppen, og var for nylig med til at vinde den italienske Super Cup.
Ikke nok med det, så er Napoli også med i kampen om at vinde Serie A. Og danskernes præstationer er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen.
I hvert fald har Serie A-legenden Christian Vieri lagt mærke til ham, og har sendt særdeles pæne ord i retning af den 22-årige dansker.
– Jeg vurderer Rasmus Højlund til potentielt at være en af de fem bedste angribere i verden, sagde han til Gazetta dello Sport.
– Han kan score mål, men han ved også, hvordan man skal angribe i dybden og køre forsvaret træt. Udover det har han en stærk venstrefod, er stærk i luftspillet og fysisk. Kort sagt har han hele pakken.
Højlund blev oprindeligt hentet med henblik på at fungere som afløser for stjerneangriber Romelu Lukaku, der har været ude med en skade i denne sæson.
Den belgiske profil er snart klar til at gøre comeback, men det store spørgsmål er, hvorvidt han egentlig skal have Højlunds plads. Og det er Vieri også i tvivl om.
– Det er ikke nemt at sætte ham af, men man må også sige, at Lukaku ved, hvordan han skal spille sine holdkammerater gode. De har brug for begge spillere, men beslutningen ligger hos Conte alene, sagde Vieri.