Kylian Mbappé har gang i en rigtig god sæson og tangerede tirsdag aften en af Cristiano Ronaldos rekorder.

Real Madrid leverede en dominerende indsats, da de besejrede Monaco med intet mindre end 6-1 i deres Champions League-opgør på Santiago Bernabeu tirsdag aften.
Kylian Mbappé åbnede scoringen med to mål før pausen, da han scorede i henholdsvis det 5. og 26. minut.
Dermed kunne han også glæde sig over at tangere Cristiano Ronaldos rekord på 11 mål i én enkelt Champions League-gruppefase, som blev sat i 2015/16-sæsonen.
Franco Mastantuono, et selvmål af Thilo Kehrer, Vinícius Júnior og Jude Bellingham fuldendte ydmygelsen, mens Jordan Teze reducerede for Monaco i det 72. minut.
Los Blancos rykkede midlertidigt op på 2.-plads med 15 point, hvor de dog fortsat er seks point efter førerholdet Arsenal.
Det vidner også om, at de har klaret sig betydeligt bedre i de europæiske kampe, end i den hjemlige liga.
Her har de haft svært ved at holde trit med FC Barcelona, der indtager 1.-pladsen, om end de nu kun adskilles af et enkelt point.
Tirsdagens to scoringer betyder desuden, at Mbappé nu har scoret 32 mål og lavet fem oplæg i kun 27 kampe i denne sæson.