Keane hylder United-stjerne efter Newcastle-sejr

Roy Keane har hyldet en Manchester United-stjerne efter sejren over Newcastle fredag aften.

Foto: D. Ribeiro / Shutterstock.com
Foto: D. Ribeiro / Shutterstock.com

Roy Keane har givet Ayden Heaven stor ros efter hans fremragende præstation i Manchester Uniteds 1-0-sejr over Newcastle fredag aften.

Danske Patrick Dorgu scorede kampens eneste mål, da United sikrede sig alle tre point i Premier League-opgøret på Old Trafford.

Men Keane var endnu mere imponeret over Uniteds defensiv af den grund, at den venstrefodede Heaven blev kastet ind i en uvant rolle som højre midterforsvarer.

Den 19-årige spillede alle 90 minutter og blev kåret til kampens bedste spiller af Sky Sports-ekspert og tidligere United-stjerne Gary Neville.

Heaven vandt alle sine nærkampe på jorden og i luften, havde en afleveringspræcision på 94 procent og lavede otte clearinger uden at begå frispark.

– Han (Heaven, red.) gjorde det rigtig godt. Kampen passede ham Han har lært sit håndværk. Det her er grundlæggende dele af det at forsvare. Det giver dig selvtillid. Fremragende, sagde Keane ifølge Metro.

– Manchester United hang i. Heaven var helt fantastisk. De Newcastle-spillere… Fire eller fem af dem faldt til jorden til sidst. Heaven har været kampens bedste spiller, sagde Neville derefter.

Heaven udtalte sig også selv efter kampen, hvor han understregede, at han var glad for sin præsation.

– Endelig et clean sheet. Vi har ventet på det, og jeg er bare så glad,” sagde Heaven efter kampen.

– Ham her (Dorgu, red.) hjalp os med at nå dertil, så jeg er taknemmelig over for alle, der hjalp os. Det var anderledes, jeg spillede i højre side, hvilket tydeligvis er min svagere fod.

– Vi spiller masser af systemer under ham (Ruben Amorim, red.). Uanset hvad han gør, ved vi, at det kommer til at fungere – det så man i dag. Jeg er så stolt af holdet.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk