Juve-boss sætter ord på Yildiz’ fremtid

Der har været et væld af rygter om Kenan Yildiz, da han er blevet sat i forbindelse med en række af Europas største klubber.

Foto: Cristiano Barni / Shutterstock.com
Foto: Cristiano Barni / Shutterstock.com

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kenan Yildiz på kort tid har skabt et navn for sig selv. Et navn, der efterhånden rækker langt ud over Italiens grænser.

Det har medført, at han for nylig har fået en ny kontrakt i Juventus, som den italienske storklub allerede nu arbejder på at forbedre.

Der har været mange meldinger om uenighed mellem Juve og Yildiz-lejren, hvilket har ført til spekulationer om et fremtidigt skifte.

I et interview med Mediaset har Juventus’ chef for fodboldstrategi, Giorgio Chiellini, dog forsøgt at berolige fansene om Yildiz’ fremtid, selvom hans kontraktforlængelse endnu ikke bevæger sig fremad.

— Han har allerede en lang kontrakt, og vi er sikre på, at han vil være en del af dette hold i mange år, sagde han ifølge Mundo Deportivo.

Det kan naturligvis sagtens vise sig at være sandt, men får den unge tyrkiske stjerne ikke en ny og forbedret kontrakt, er det svært at tro på, at han bliver i klubben.

I løbet af de seneste dage har der været meldinger om, at han blandt andet er på radaren i klubber som Real Madrid og Arsenal.

Fælles for disse klubber er, at de står klar til at tilbyde ham en markant forbedret kontrakt, der i sidste ende kan få ham til at vinke farvel til livet i Torino.

Ingenting er dog sikkert endnu. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at den 20-årige stjerne vælger at forlænge sit ophold i Juve.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk