Inter har gjort det til en prioritet at hente en afløser for Denzel Dumfries i det kommende transfervinduer.

Inter Milan har intentioner om at være aktive på transfermarkedet i januar. Det lyder, at der særligt er deres prioritet at styrke højre side.
De befinder sig midt i en voksende skadeskrise på San Siro, der har medført, at Cristian Chivu må klare sig uden flere af sine spillere.
Ifølge Tuttosport (via FCInterNews) er Piero Ausilio og Dario Baccin derfor allerede godt i gang med at undersøge markedet for potentielle forstærkninger.
Denzel Dumfries har spillet sig ind på en fast plads i truppen, men hollænderen har desværre pådraget sig en ankelskade, som kan holde ham ude helt frem til slutningen af december.
Derudover er Matteo Darmian endnu ikke kommet sig over et langvarigt lårproblem, hvilket efterlader Cristian Chivu uden pålidelige muligheder på højre fløj.
Sommerens store nyindkøb Luis Henrique har ikke levet op til forventningerne, hvorfor Inter har valgt at undersøge mulighederne for at hente en ny spiller til truppen.
Til trods for dette, så kan den 23-årige stå over for sin sidste chance for at bevise sit værd over for Cristian Chivu, nu hvor både Dumfries og Darmian er ude.
Hvis ikke, vil Inter sandsynligvis forsøge at hente endnu en wingback til deres trup i januar, så de ikke igen kommer til at opleve mangel på denne position.
Indtil da kan Carlos Augusto fortsætte med at spille som midlertidig højre back. Den tidligere Monza-profil har nemlig overhalet Henrique i hierarkiet, selvom han naturligt er venstrefodet.