Rasmus Højlunds værdi er eksploderet siden sit skifte fra Manchester United til Napoli.

CIES Football Observatory har udgivet en opdateret udgave af deres oversigt, der viser de 100 mest værdifulde spillere i verden.
Igen er der kun blevet plads til én dansker på listen. Den 22-årige Rasmus Højlund er nemlig blevet vurderet til at være en af de 100 mest værdifulde spillere i verden.
Forud for denne sæson skiftede den unge angriber fra Manchester United til Napoli, efter et par vanskelige sæsoner.
I det italienske har han genfundet sin gode form, hvilket har ført til store roser og anerkendelse fra eksperter.
Det har også medført, at hans transferværdi er steget, hvorfor Napoli står til at kunne gøre en rigtig god handel.
Ifølge den seneste udgave af CIES Football Observatorys liste, har Højlund nemlig en værdi på 92,8 millioner euro, hvilket svarer til 693 millioner kroner.
Denne værdi er markant højere end de cirka 335 millioner kroner, Napoli skal betale for at gøre hans ophold i Torino permanent til sommer.
Tidligere har der også været meldinger om, at han bliver udstyret med en ny aftale med en frikøbsklausul på 635 millioner kroner ved et permanent skifte.
Fortsætter den unge angriber med at imponere, er det ikke utænkeligt, at hans værdi kan stige yderligere. Sker det, så kan Napoli potentielt se frem til et stort salg af danskeren.