Højlund tæt på at få Contes vrede at føle – men blev reddet af McTominay

Rasmus Højlund kunne meget vel have fået Antonio Contes vrede at føle, men han blev reddet af Scott McTominay.

Foto: ErreRoberto / Shutterstock.com
Foto: ErreRoberto / Shutterstock.com

Scott McTominay i sit livs form i Napoli, hvor Rasmus Højlund i øjeblikket også spiller, da han forud for denne sæson blev hentet på en lejeaftale.

Derfor er det naturligvis ingen hemmelighed, at Antonio Conte har nydt godt af at hente spillere fra Manchester United.

McTominay blev sidste år kåret til Serie A’s MVP efter at have ført holdet til mesterskabet i sin første sæson, mens Højlund blev hentet som afløser for den skadede Romelu Lukaku.

Det er endnu uvist, hvorvidt Napoli har intentioner om at købe Højlund permanent, da det er et stykke tid siden, han sidst har scoret for den italienske klub.

Napoli tog deres anden sejr i Champions League, da de mandag aften slog Qarabag FK med 2-0.

Efter omtrent en times spilletid fik Højlund en chance for at score på straffespark. Det lykkedes dog ikke, efter han forsøgte at skyde til målmandens venstre side.

Afbrænderen var et hårdt slag for United-lejesvenden, da han dermed missede chancen for at score sit femte mål for Napoli.

Derudover risikerede han ifølge United in Focus også at få Contes vrede at føle, men den italienske træner skulle være faldet ned igen, efter McTominay sendte bolden i nettet.

Den tidligere United-midtbanespiller var perfekt placeret i feltet efter et hovedstød, som i første omgang blev reddet af målmanden. Stjernen stod det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvorfor han kunne score på riposten.

Napoli fordoblede føringen i det 72. minut, da Marko Jankovic sendte bolden i eget net efter en afretning på McTominays saksespark.

McTominay havde generelt endnu en mindeværdig aften for Napoli. Han scorede ikke alene Napolis første mål, men ramte også træværket én gang på i alt fem afslutninger.

Den 28-årige fuldførte 86 procent af sine afleveringer, skabte to chancer og havde tre defensive aktioner. Han havde desuden 77 boldberøringer, hvilket var en del mere end Højlunds 30 stk.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk