Højlund sender stikpille til United efter triumf

Rasmus Højlund har sendt en stikpille i retning af Manchester United efter sin triumf med Napoli.

Foto: ErreRoberto / Shutterstock.com
Foto: ErreRoberto / Shutterstock.com

Rasmus Højlund virker til at være en mand, der nyder sit skifte til Napoli, hvor han er faldet godt til rette.

Mandag aften kunne han tilmed fejre, at han vandt sit første trofæ med den italienske klub, efter en sejr på 2-0 over Bologna i Supercoppa-finalen.

Efterfølgende var den danske angriber ikke blot i ekstase over sejren, men tilsyneladende også en smule på krigsstien.

I hvert fald besluttede han sig for at dele et opslag på det sociale medie Instagram med en lille stikpille til Manchester United.

– Sådan ser en god beslutning ud, skrev han som tekst.

På billedet ser man Højlund, der står med et stort smil på læben, mens han viser Supercoppa-trofæet stolt frem.

Langt de fleste har naturligvis anset det for at være en stikpille til United, som har udlejet ham til Napoli i denne sæson.

Hidtil er det blevet til syv mål fordelt på 19 kampe i Napoli, hvor den 22-årige Højlund har nydt den store tillid fra Antonio Conte.

Alt tyder da også på, at han bliver hentet permanent til klubben, når denne sæson er overstået.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk