‘Han elsker alkohol alt for meget’: Kendis med vilde anklager mod Jude Bellingham

Der er blevet fremsat nogle meget vilde anklager mod Jude Bellingham, der skyldes for at være lidt for glad for alkohol.

Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Den spanske YouTuber Raúl Álvarez Genes, der i højere grad er kendt som AuronPlay, har på opsigtsvækkende vis hævdet, at Jude Bellingham har besøgt samtlige klubber i Spanien. Han påstod også, at englænderen elsker alkohol og har festet meget.

I en udtalelse på sin YouTube-kanal sagde AuronPlay, at Bellingham “sveder rom” til træning, hvilket ifølge ham har påvirket hans præstationer. Han tilføjede, at den tidligere Dortmund-profil har deltaget i fester rundt omkring i Spanien.

– Der er ikke en eneste klub i Spanien, som Jude Bellingham ikke har besøgt. Han elsker alkohol alt for meget. Har du set ham til træning? Han sveder al rommen ud. Han elsker at feste alt for meget, sagde han ifølge Sportskeeda.

Bellingham har endnu ikke reageret på påstandene, men det vil ikke være overraskende, hvis Real Madrid-stjernen rent faktisk vælger at tage til genmæle.

Tidligere på ugen var der nemlig en del rygter om, at den engelske stjerne skulle have haft problemer med Xabi Alonso, men dem afviste han hurtigt og skrev:

– Indtil nu har jeg ladet alt for mange af disse ting passere i håb om, at sandheden ville komme frem af sig selv. Men helt ærligt… Sikke noget vrøvl, sagde han.

– Jeg har virkelig ondt af de mennesker, der hænger sig i hvert eneste ord fra disse klovne og deres kilder. Tro ikke på alt, hvad I læser. En gang imellem skal disse typer holdes ansvarlige for at sprede den slags skadelig misinformation for klik og kontrovers.

Bellingham døjede med et skulderproblem i sidste sæson og gennemgik en operation i sommer. Han missede starten af sæsonen, men har siden spillet 16 kampe i La Liga, hvor han har scoret fire mål og leveret tre oplæg.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk