Guardiola reagerer endelig på rygter om City-exit

Pep Guardiola siger, at han er “begejstret” for at være i Manchester City og beroliger fans med, at snakken om hans fremtid dukker op hvert år.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

The Athletics David Ornstein hævder, at der på Etihad er en følelse af, at dette kan blive Pep Guardiolas sidste sæson i klubben. Det lyder også, at Chelseas Enzo Maresca er på listen over mulige afløsere.

54-årige Guardiola er allerede den længst siddende manager i Premier League og underskrev sidste sæson en 2-årig kontraktforlængelse, som binder ham til klubben frem til 2027.

Sidste sæson var en sjælden titelløs sæson for City under Guardiola, der ellers har vundet seks Premier League-titler i klubben, men de ser nu igen ud til at være med i kampen om Premier League.

Guardiola slog fast, at han stadig har 18 måneder tilbage af sin kontrakt, hvorved han afviste rygterne om, at dette skulle være hans sidste sæson som manager i klubben.

– I de sidste tre eller fire år er jeg blevet stillet det spørgsmål i perioder, sagde Guardiola.

– Før eller siden – jeg ved ikke om det er som 75- eller 76-årig – stopper jeg i Manchester City. Jeg forstår spørgsmålet, når min kontrakt udløber, men jeg har 18 måneder endnu.

– Jeg er så glad, tilfreds og begejstret for holdets udvikling og for at være her. Men det spørgsmål kommer hver sæson på et tidspunkt.

– Jeg har det fint. Klubben og jeg er ekstremt forbundne, når det kommer til beslutninger, der skal tages, og hvad der kommer til at ske, kommer til at ske.

– Der er ingen drøftelser. Emnet er lukket. Ja, jeg vil ikke være her for evigt, men det sagde jeg allerede i min anden eller tredje sæson her. Ingen af os er her for evigt.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk