Gode nyheder for Allegri: Nu er han tilbage

AC Milan og Massimiliano Allegri kan glæde sig over, at de igen kan trække på Adrien Rabiot, der er tilbage i fuld træning.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

Adrien Rabiot er vendt tilbage i fuld træning med resten af truppen i AC Milan efter seks ugers fravær.

Ikke nok med det, så er både Mike Maignan, Matteo Gabbia og Samuele Ricci er vendt tilbage til banen tidligere end forventet – men Santiago Gimenez kæmper derimod stadig.

Derby della Madonnina mod Inter fløjtes i gang på San Siro søndag kl. 19.45, hvorfor det er et afgørende tidspunkt for Milan, at Rabiot er blevet klar igen. Det skriver Football Italia.

Rabiot har ikke været i aktion for Rossoneri siden 0-0-kampen mod Juventus den 5. oktober, da han få dage senere pådrog sig en skade i lægmusklen under den daværende landsholdspause.

Det er senere blevet rapporteret, at han gennemførte ekstra træningspas for at fremskynde sin genoptræning, og det ser ud til at have båret frugt, for han var tilbage i fuld træning i dag efter 44 dages fravær.

Der kom også en positiv nyhed i form af Maignan, Ricci og Gabbia, som deltog i hele træningssessionen én dag tidligere end planlagt.

Strahinja Pavlovic, Rafael Leao, Luka Modric og Christopher Nkunku følger planen og ankommer til Milanello onsdag, hvor de genoptager deres træning.

Allegri må dog vente til torsdag med at arbejde med Zachary Athekame, Alexis Saelemaekers, Koni De Winter og Davide Bartesaghi.

Angriberen Gimenez er derimod stadig ikke tilbage med resten af truppen, efter at hans ankelproblem igen er blusset op, og han kan muligvis endda misse en plads på bænken i weekenden.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk