Glasner reagerer på United-rygter

Oliver Glasner har været sat i forbindelse med et skifte til Manchester United som afløser for Ruben Amorim.

Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com

Mandag blev det bekræftet af Manchester United, at man havde valgt at fyre Ruben Amorim.

Derfor har den engelske storklub sat jagten ind efter en afløser, hvorfor de selvsagt er blevet kædet sammen med utallige navne.

Ét af de navne, der er blevet nævnt som en af deres foretrukne kandidater, er Oliver Glasner.

Han siges at være den klare topprioritet, skriver The Independent, da han har kontraktudløb i Crystal Palace efter denne sæson.

Derfor er det helt naturligt, at Glasner også selv er blevet spurgt ind til et potentielt skifte til Manchester United.

Selvom han er blevet spurgt ind til, har han dog ikke været meget for at tale om det.

– Jeg er manager i Crystal Palace, og det giver slet ikke mening at spørge mig om det, sagde han ifølge BBC Sport. 

51-årige Glasner har stået i spidsen for Crystal Palace siden starten af 2024, hvor han har været med til at vinde både FA Cuppen og Community Shield.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk