Gerard Piqué vender tilbage fra pension

FC Barcelona-legenden Gerard Piqué dropper pensionen og vender tilbage til fodboldbanen.

Foto: Christian Bertrand / Shutterstock.com
Foto: Christian Bertrand / Shutterstock.com

Gerard Piqué er på vej tilbage fra pension tre år efter at have lagt støvlerne på hylden. 38-årige Piqué, regnes som en af sin generations bedste forsvarsspillere.

Spanieren spillede over 600 kampe for Barcelona og scorede 52 mål. Han vandt også ni La Liga-titler og tre Champions League-titler med den spanske storklub.

Tilbage i november 2022 meddelte han, at han ville stoppe karrieren efter en kamp mod Almería – en kamp, hvor han startede som anfører, inden han blev udskiftet efter 83 minutter.

Nu lyder det, at Piqué er klar til at vende tilbage fra pension. Ifølge RTVA vil Piqué vende tilbage og spille for FC Andorra, som han blev ejer af i december 2018.

FC Andorra ligger i øjeblikket på en 13.-plads i Segunda División, der er den næstbedste række i spansk fodbold.

Mediet hævder, at en ny økonomisk sanktion har medført, at Piqué har valgt at spille for klubben i januar. Tilbage i 2019 forklarede Piqué, hvorfor han købte FC Andorra.

– Den største forskel i forhold til andre klubber i Spanien er, at her står et helt land bag holdet, sagde han ifølge BBC.

– Vi vil ikke bare være investorer. Vi vil være involveret i holdet, gøre det bedre og bringe klubben op i højere rækker.

– At have tidligere professionelle spillere involveret i lavere divisioner er noget positivt. Det giver ekstra støtte og gør disse ligaer mere interessante for både fans og medier.

Det hævdes, at Piqué kan gøre comeback på banen den 4. januar, når FC Andorra møder AD Ceuta på Estadio Alfonso Murube.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk