Fans raser mod Arsenal-stjerne: – Værste køb nogensinde

En række Arsenal-fans har givet udtryk for, at spilleren kan anses som klubbens “værste køb nogensinde”.

Foot: Daykung / Shutterstock.com
Foot: Daykung / Shutterstock.com

Flere Arsenal-fans har været hårde i deres kritik af Viktor Gyökeres efter hans præstation i torsdagens Premier League-opgør mod Liverpool.

Den svenske angriber leverede nemlig endnu en skuffende indsats, da The Gunners måtte nøjes med 0-0 på Emirates Stadium.

I kampen, der bød på to vidt forskellige halvlege, tog Liverpool over efter pausen, og Arsenal var presset tilbage i store dele af anden halvleg. På trods af dette, fik ingen af holdene sendt bolden i nettet.

Gyökeres, som spillede 64 minutter, var stort set usynlig, før han blev skiftet ud til fordel for Gabriel Jesus. 

Ud over sin svage præstation rørte han kun bolden otte gange – det laveste antal i en kamp for Arsenal. Han var også den spiller på tværs af begge hold, der fik den laveste karakter på 6,2 hos Sofascore.

Efter kampen benyttede en række Arsenal-fans det sociale medie X til at kritisere ham.

“Gyökeres er det værste køb nogensinde,” skrev en bruger blandt andet.

“Jeg vil ikke se Gyökeres starte en eneste kamp mere i denne sæson,” lød det fra en anden.

“Den, der skrev kontrakt med Gyökeres, bør fyres. Jeg synes også, at Mikel Arteta er en kujon, og at hans taktik holder holdet tilbage,” skrev en tredje.

“Gyökeres kan simpelthen ikke være fast starter længere. Han er bare medløber og er aldrig en trussel. Vi ville være 10 point foran i ligaen, hvis det ikke var for ham,” skrev en fjerde.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk