Dumfries forlader Hollands landsholdslejr forud for derby

Inter-stjernen Denzel Dumfries har forladt den hollandske landsholdslejr og er vendt retur til Italien.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

Inter-profilen Denzel Dumfries forlader det hollandske landshold og vender tilbage til Italien forud for Derby della Madonnina mod Milan i næste weekend. Det skriver flere medier fredag eftermiddag.

Landstræner Ronald Koeman bekræftede torsdag, at Dumfries var i tvivl til VM-kvalifikationskampen mod Polen fredag aften, og at han skulle drøfte situationen med lægestaben senere på dagen.

Ifølge Sky Sport Italia og La Gazzetta dello Sport forlader Dumfries nu landsholdslejren og vender retur til Milano af forsigtighedshensyn.

Hollænderen forventes at være tilbage på klubbens træningsanlæg lørdag, hvorfor det ikke står klart, hvor alvorlig hans situation er.

Sky Sport Italia skriver dog, at Dumfries har kæmpet med smerter i sin venstre ankel efter et slag, som han fik under træning tirsdag.

Der er dog optimisme omkring, at Inter-stjernen vil være klar i tide til Serie A-opgøret mod Milan næste lørdag, selvom intet kan vides med sikkerhed.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk