Dembélé afviser PSG: Vil have det dobbelte

Ousmane Dembélé har afvist et nyt kontrakttilbud fra Paris Saint-Germain, da han vil have væsentligt flere penge.

Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com

Paris Saint-Germains forsøg på at forlænge Ousmane Dembélés kontrakt er stødt på et bump på vejen, da Ballon d’Or-vinderen har i sinde at afvise det.

Ifølge RMC Sport har PSG fremlagt et tilbud, der sikrer den franske stjerne en årsløn på omtrent 225 millioner kroner.

Den franske landsholdsspillers er åben for at forlænge, men han og hans repræsentanter kræver næsten det dobbelte, hvilket betyder, at parterne er langt fra en aftale.

Den 28-årige kronede en fremragende 2024/25-sæson med at vinde Ballon d’Or, The Best-prisen og prisen som Champions Leagues bedste spiller, samtidig med at PSG vandt deres første europæiske titel.

Dembélés afgørende rolle i den triumf har styrket hans forhandlingsposition, og kantspilleren stiller derfor krav om at få en løn, der matcher hans status som verdens bedste spiller.

PSG er i gang med en stor rekrutteringsindsats, men det er også en prioritet for klubben at opretholde en god balance i lønstrukturen, hvorfor de foretrækker store præstationsbaserede bonusser.

Det er dog ikke en strategi, de har haft den store succes med hidtil. Den mislykkedes blandt andet med Gianluigi Donnarumma sidste sommer og førte til hans skifte til Manchester City.

En lignende forsigtighed ses alligevel i forbindelse med Dembélés, da klubben ønsker at binde spillere som Willian Pacho til sig uden at hæve de faste lønninger for meget.

Det bliver derfor interessant at se, hvorvidt Paris-klubben formår at fremsætte et tilbud, som Dembélé og hans lejr finder attraktivt nok.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk