Delaney om karrierestop: Nok sådan det ender

Thomas Delaney har sat ord på sit kommende karrierestop, som er begyndt at fylde i hovedet.

Foto: Influential Photography / Shutterstock.com
Foto: Influential Photography / Shutterstock.com

FC København-stjernen Thomas Delaney er begyndt at gøre sig overvejelser om sit kommende karrierestop.

Dermed ikke sagt, at han stopper i nærmeste fremtid. Det vurderer han i hvert fald ikke selv som sandsynligt.

Ikke desto mindre er det tanker og overvejelser, der er begyndt at fylde mere hos den 34-årige midtbanespiller.

– Jeg prøver at tvinge mig selv til at tænke over det, siger han til Viaplay.

– Jeg har nogle gode mennesker omkring mig, både privat og i FC København, som nogle gange stikker til mig eller åbner døren for en samtale, fordi jeg føler, at det er svært ikke bare at have snuden i sporet og en dag bare ramme en mur og sige: “Bang, så døden den”.

– Men det er nok bare sådan, at det ender, selvom jeg har gjort mig overvejelser.

Delaneys nuværende kontrakt med FCK udløber efter denne sæson, og efter alt at dømme, ønsker han at blive i klubben.

Såfremt interessen for at forlænge samarbejdet ikke er gensidig, er der sandsynligvis stor interesse for ham i andre danske klubber.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk