Cristiano Ronaldo springer ud som skuespiller

Cristiano Ronaldo har åbenbart ikke nok at se til med fodbolden, så nu springer han ud som skuespiller.

Foto: Vitalii Vitleo / Shutterstock.com
Foto: Vitalii Vitleo / Shutterstock.com

Skuespiller Vin Diesel har afsløret, at Cristiano Ronaldo har sikret sig en rolle i den sidste Fast & Furious-film.

Filmserien er i fuld gang med at gøre sig klar til den 11. film, og Diesel har via et opslag på Instagram lavet en lille teaser for den portugisiske fodboldstjernes medvirken.

– Alle spurgte, om han ville være en del af Fast-mytologien… Jeg må sige, at han er ægte. Vi skrev en rolle til ham, skrev han som tekst til et billede af ham og Ronaldo.

Denne afsløring kommer efter meldinger om, at fremtiden for den næste Fast & Furious-film er usikker.

Wall Street Journal har rapporteret, at der endnu ikke findes et færdigt manuskript, og at filmselskabet Universal ønsker at allokere et mindre budget til filmen.

Derfor florerer der idéer om reducerede eller helt droppede roller samt en mere lokal setting, hvilket passer med Diesels tidligere udtalelser om en mulig tilbagevenden til Los Angeles.

Skuespilleren har for nylig reageret på de mange spekulationer om en mulig aflysning af filmen i en række kryptiske opslag.

– Jeg har ofte sagt det… Kreativitet er nøglen til alting. Når man bevarer integriteten, følger resten med, skrev han i et opslag.

Det er også fortsat uklart, hvorvidt Dwayne Johnson vender tilbage til franchisen, da han endte i en regulær fejde med Diesel.

Johnson havde ellers en cameo i Fast X fra 2023 som Luke Hobbs, og det virkede dengang som om spændingerne var lagt bag dem, men det har vist sig ikke at være sikkert.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk