Antonio Conte og co. har et godt øje til La Liga-profilen, som de vil forsøge at hente i januar.

Serie A-mestrene Napoli er klar til at genoptage deres jagt på Sevilla-stjernen Juanlu Sánchez. De vil angiveligt forsøge at hente ham til klubben allerede i januar.
Klubben betragter den alsidige back som en klar prioritet i det kommende transfervindue, da han anses for at være en klar forstærkning til truppen.
Juanlu var meget tæt på et skifte til Napoli denne sommer, efter at Antonio Conte og co. satte fuld fart på forsøget på at sikre sig hans underskrift.
I sidste ende blev et skifte dog ikke til en realitet for den spanske profil, da den italienske klub nægtede at betale Sevillas pris på cirka 150 millioner kroner.
Som nævnt ovenfor har dette dog tydeligvis ikke skræmt Napoli væk.
Ifølge Mundo Deportivo, der henviser til den italienske avis La Gazzetta dello Sport, har ledelsen på Stadio Diego Armando Maradona genoptaget forhandlingerne med Sevilla.
Målet er at hente Juanlu til Serie A på en permanent aftale i vinterens transfervindue, hvorfor det ikke tyder på, at de har interesse i blot at hente ham på en lejeaftale.
Skulle en handel for den 22-årige stadig vise sig at være urealistisk, har Napoli udset sig Sacha Boey (Bayern München) og Brooke Norton-Cuffy (Genoa) som alternativer.