City frygter Guardiola-exit: Har allerede udset hans afløser

Manchester City er bekymrede for, at Pep Guardiola vil sætte punktum for sin tid i klubben sæsonens afslutning, hvorfor de har udset en afløser.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

Ifølge The Athletic vil Pep Guardiola træffe en endelig beslutning om sin fremtid inden afslutningen på den nuværende sæson. På det tidspunkt vil han have 12 måneder tilbage af sin kontrakt.

Den 54-årige spanier blev hentet til Manchester City i sommeren 2016 og har siden stået i spidsen for en periode med uset succes, hvor treble-sæsonen for to år siden står som det klare højdepunkt.

En afgørelse i sagen om de 115 Premier League-anklager mod City vil ikke få betydning for Guardiolas beslutning, men arbejdet med at finde en afløser er alligevel allerede i gang.

Chelsea-cheftræner Enzo Maresca, der var Guardiolas assistent i 2022/23-sæsonen, står højt på listen over mulige afløsere og er fortsat meget højt værdsat blandt Citys ledelse.

Guardiola har da også selv offentligt rost den tidligere Leicester-træner på et nyligt pressemøde.

– Se, hvad der skete efter Leeds. En af de bedste trænere i verden, Enzo Maresca – jeg kender ham ret godt… Men det arbejde, han har udført i Chelsea, får ikke nok anerkendelse, sagde han.

– At vinde Klub-VM, Conference League og kvalificere sig til Champions League i en liga, der er så hård, med et ungt hold. Det er ekstraordinært. Og han roterede, og se hvad der skete?

– Man kan vinde kampe, kampe, kampe – og så tabe, tabe, tabe. Det sker kun i denne liga og i dette land. Det kan ske.

Maresca siges desuden at være utilfreds i Chelsea, hvilket naturligvis kan gøre det lettere for City at hente ham, hvis Guardiola ender med at sige farvel til klubben til sommer.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk