Chelsea har udset en nuværende Premier League-træner som afløser for Enzo Maresca.

Chelsea har angiveligt taget kontakt til Newcastle -manager Eddie Howe, da han er udset som mulig afløser for Enzo Maresca.
Marescas 18 måneder lange ophold på Stamford Bridge sluttede nytårsdag efter en række uoverensstemmelser mellem den 45-årige træner og klubbens ledelse.
Liam Rosenior – der i øjeblikket er cheftræner for Strasbourg, som også er en del af BlueCo – er dog favorit til at overtage posten efter Maresca.
The Sunday Express skriver dog, at Chelsea har sonderet terrænet hos Howe, og at der har været samtaler med den 48-åriges repræsentanter.
Ifølge rapporten vil Howe få tilbudt en betydelig lønforhøjelse, hvis han vælger at skifte til Stamford Bridge.
Howe har været manager for Newcastle i mere end fire år og førte i sidste sæson klubben til dens første nationale trofæ i 70 år med sejren i Carabao Cup-finalen.
Den tidligere AFC Bournemouth-træner har dog mere end tre år tilbage af sin kontrakt med Newcastle, hvorfor han skal købes fri.
Rosenior blev endnu en gang spurgt ind til mulighederne for et muligt skifte til Chelsea efter Strasbourgs 1-1-kamp mod OGC Nice lørdag aften.
Her havde han dog ikke meget at sige, hvorfor det er svært at vurdere, hvorvidt et skifte til Chelsea bliver en realitet for Rosenior.