Braithwaite raser: Truer med at ophæve kontrakt efter millionstrid

Danske Martin Braithwaite er rasende på sin nuværende klub, og truer derfor med at ophæve sin kontrakt.

Foto: Christian Bertrand / Shutterstock.com
Foto: Christian Bertrand / Shutterstock.com

Egentlig så alt ud til at være godt for den tidligere danske landsholdsangriber Martin Braithwaite, der i dag spiller i Brasilien.

I september gik det dog galt for den danske angriber, da han rev sin akillessene over. Derfor har han været på sidelinjen lige siden – og nu kan han have spillet sin sidste kamp for Gremio.

Det er dog ikke af sportslige årsager, at Braithwaite potentielt ikke vender tilbage til banen iført en Gremio-trøje.

Ifølge B.T. har journalist Cesar Cidade Dia afsløret, at Braithwaite har et tilgodehavende på flere millioner kroner, da klubben er økonomisk presset.

Det brasilianske medie Globo bringer samme historie og skriver, at der er tale om et beløb svarende til mere end otte millioner kroner.

Da han er træt af at vente på sine penge, har den 34-årige angriber truet med at ophæve sin kontrakt. Hvis de vil undgå at miste ham, skal de millionerne snart lande på hans konto.

Meget tyder da også på, at han har været tålmodig, da gælden kan dateres helt tilbage til juli 2024.

Dengang skrev Braithwaite under på sin kontrakt med Gremio, hvor der blev inkluderet en række bonusser, men den brasilianske klub har dog aldrig betalt disse.

Om han får sine penge, er fortsat uvist. Hvad der til gengæld står klart er, at Gremio har økonomiske problemer, og ifølge direktør Alex Leitão derfor heller ikke har betalt løn til spillerne i december.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk