Arne Slot i ophedet sammenstød med Liverpool-direktør

Liverpool-manager Arne Slot har været involveret i ophedet sammenstød med en af klubbens direktører.

Foto: Fabrizio Andrea Bertani / Shutterstock.com
Foto: Fabrizio Andrea Bertani / Shutterstock.com

Liverpool-manager Arne Slot har angiveligt været involveret i et anspændt sammenstød med sportsdirektør Richard Hughes om fremtiden for det unge stortalent Rio Ngumoha.

Siden hans ankomst til Liverpool i sommeren 2024 har det stået klart, at Ngumoha kan udvikle sig til at blive en helt særlig spiller.

Den 17-årige var fast inventar på ungdomsholdene, før han i efteråret blev kaldt op til træning med førsteholdstruppen. Senere fik han sin professionelle debut mod Accrington Stanley i FA Cuppen.

Siden da har Ngumoha blot spillet yderligere ni kampe for Liverpool, hvilket har rejst spørgsmål om hans fremtid i klubben.

Nu er det kommet frem, at netop det unge talents fremtid har ført til et ophedet sammenstød mellem Liverpool-manager Slot og sportsdirektør Hughes.

I sommerens transfervindue sagde Liverpool farvel til Luis Diaz, da Bundesliga-giganten Bayern München betalte 565 millioner kroner for den 28-årige.

Efter Diaz’ afgang blev Liverpool sat i forbindelse med flere offensive forstærkninger, men klubben valgte i sidste ende at prioritere centrale angribere og hentede både Alexander Isak og Hugo Ekitike.

Ifølge en rapport fra Anfield Watch var dette dog imod Slots ønsker, da han foretrak, at klubben gik efter enten Bradley Barcola eller Malick Fofana for at styrke offensiven.

Hughes ønskede i stedet, at den Slot gav Ngumoha en større rolle, men Slot var angiveligt ikke overbevist om, at han var klar til at spille fast og krævede, at Liverpool hentede en ny kantspillr.

Trods det ophedede opgør nægtede Hughes at give efter og gjorde det klart over for Slot, at han måtte bruge Ngumoha og give ham regelmæssige chancer i løbet af sæsonen.

Ifølge rapporten er Ngumohas fremtid fortsat et stridspunkt mellem klubbens ledelse og manageren, da Slot ikke har givet ham så meget spilletid, som Hughes havde ønsket.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk