Allegri drømmer om Lewandowski: Har alligevel udset 2 alternative indkøb

Massimiliano Allegri vil gerne have Robert Lewandowski til AC Milan, men alligevel har han udset to alternative indkøb.

Foto: Robert Skalski / Shutterstock.com
Foto: Robert Skalski / Shutterstock.com

Massimiliano Allegri har lavet en liste over spillere til at forstærke positionen som 9’er. Det siges at være en af deres højeste prioritet, når denne sæson er overstået.

Netop derfor er de også blevet kædet sammen med en lang række spillere, hvoraf flere af dem er store navne.

Ifølge TuttoMercato (via Mundo Deportivo) er det dog især Robert Lewandowski, der har fanget Milans interesse, hvilket der er flere gode grunde til.

Først og fremmest er det naturligvis på grund af hans kvaliteter, men også hans kontraktsituation. Den polske stjernes kontrakt med FC Barcelona udløber nemlig efter denne sæson.

Det vil sige, at Milan har mulighed for at hente ham på en fri transfer. Det er tiltalende for den italienske klub, der helst vil undgå at investere for store summer.

Milan er dog langt fra alene om at vise interesse for Lewandowski. Derfor har Allegri og co. følt sig nødsaget til at udse en række andre potentielle indkøb.

Listen består derfor af to yderligere transfermål, som nu også er med i deres overvejelser. Det drejer sig konkret om Niclas Füllkrug fra West Ham og Artem Dovbyk fra Roma.

Hverken Füllkrug eller Dovbyk står uden kontrakt efter denne sæson, hvorfor Milan er nødt til at købe dem fri af deres respektive klubber.

Ifølge Transfermarkt har Füllkrug en markedsværdi på 75 millioner kroner, mens det vurderes, at Dovbyk har en markedsværdi på 185 millioner kroner.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk