Viktor Axelsen har delt trist nyt, da den danske stjerne har været nødt til at aflyse alt.

Egentlig skulle det have været et storstilet comeback. Nu ser det ud til at blive noget helt andet.
Viktor Axelsen måtte i november melde afbud til to turneringer i hhv. Japan og Australien. Desværre er det ikke slut endnu, for han har også meldt afbud til Super 1000-turneringen Malaysia Open om fire uger.
Det vil sige, at den danske stjerne ikke når at blive klar til den første turnering i det nye år. Ikke nok med det, så har han også trukket sig fra India Open ugen efter.
Til TV 2 Sport fortæller han, at der er tale om rygproblemer. Han afslører også, at det er de samme problemer, som han tidligere har døjet med – og som i april fik ham til at gennemgå en operation.
Han gjorde comeback i september, men efterfølgende har resultaterne været svingende. Og nu lyder det, at hans rygproblemer er tilbage og han derfor nærmest er blevet slået tilbage til start.
Axelsen fortæller i sin podcast “The Average Not Average Podcast”, at han er meget hårdt ramt.
Det er værd at understrege, at afsnittet blev optaget for en måned siden, men først er udgivet nu her. I dette afsnit indikerer han, at han trak sig fra turneringerne i Japan og Australien, fordi han ganske enkelt ikke kunne træne.
– Siden jeg spillede ved Denmark Open og French Open, har jeg kæmpet ret meget med stærke nervesmerter i min venstre balle, så det er selvfølgelig ikke særlig godt, sagde han.
– Jeg har fået foretaget en MR-scanning og afventer svar fra lægerne omkring, hvordan situationen er. Så jeg krydser fingre, og forhåbentlig er det ikke alt for slemt.
Men nu tyder meget altså på, at frygten for, at samme skade er vendt tilbage.
– Det er lidt frustrerende, nu hvor tingene lige var begyndt at køre igen, men sådan er livet bare for mig lige nu, tænker jeg. Det er en lidt hård pille at sluge, at jeg i det mindste ikke kan slutte året på en lidt mere positiv note. Men jeg holder hovedet højt. Det er det eneste, jeg kan gøre i øjeblikket, sagde han.