Mercedes dropper INEOS-partnerskab: – Vi gider ikke mere

Toto Wolff har bekræftet, at Mercedes har droppet deres tætte partnerskab med INEOS Britannia.

Foto: Qian Jun / Shutterstock.com
Foto: Qian Jun / Shutterstock.com

I de seneste år har Mercedes været involveret i America’s Cup via Mercedes-AMG F1-teamets Applied Science-afdeling.

Her tog de del i en britisk udfordring ved at bidrage med avanceret ingeniørarbejde og teknisk indsigt til INEOS Britannia-projektet gennem flere kampagner – især op mod udgaverne i 2021 og 2024.

I et interview med Forbes afslørede teamchef Toto Wolff dog, at samarbejdet er slut, ligesom der ikke er udsigt til, at Mercedes vil engagere sig i andre sportsgrene i den nærmeste fremtid.

– Vi gider ikke at gøre det her længere, sagde han ifølge GP Blog.

– Vi er et Formel 1-hold. Vi vil ikke sejle. Vi vil ikke dyrke andre sportsgrene. Alt fokus skal være udelukkende på Formel 1.

Mercedes har for nylig bekræftet sine lanceringsplaner forud for 2026-sæsonen, hvor de første billeder af W17 vil blive offentliggjort den 22. januar. Det er få dage før den første officielle test i Barcelona.

Det vil derefter blive fulgt op af et digitalt lanceringsevent den 2. februar, hvor Mercedes endegyldigt løfter sløret for deres bil til den kommende sæson.

I forbindelse med annonceringen delte Wolff også sine tanker om det kommende år på de sociale medier.

– Nyt år, nyt fokus. Nu ser vi frem til nye udfordringer og nye muligheder. 2026 er ikke bare endnu en sæson. Det er den næste generation, skrev han.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk