Kasper Schmeichel i stor sorg efter dødsfald

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er i stor sorg efter at have hørt om Åge Hareides dødsfald.

Foto: Stefan Constantin 22 / Shutterstock.com
Foto: Stefan Constantin 22 / Shutterstock.com

Den tidligere danske landstræner Åge Hareide er sovet stille ind i en alder af 72 år. Det har naturligvis fået et væld af personer til at reagere.

En af dem, der har reageret på dødsfaldet, er landsholdsmålmand Kasper Schmeichel. Han fokuserer dog ikke kun på, hvordan Hareide er som træner, men derimod i høj grad også som person.

– Han var først og fremmest et godt menneske, siger Schmeichel til VG ifølge B.T.

Gennem flere årtier gjorde Hareide karriere som både fodboldspiller og efterfølgende træner, hvilket han i høj grad er blevet hyldet for.

Torsdag tog han sit sidste åndedrag, da han i en alder af 72 år sov stille ind. Han var omgivet af sin familie, da han gik bort.

En af dem, der havde æren af at spille under ham, da han mellem 2016 og 2020 stod i spidsen for det danske landshold, var Schmeichel. Og det har han nu rost ham for.

– Hareide opbyggede en fantastisk holdånd, hvor alle ville give alt for Danmark, for deres holdkammerater og for træneren, og hvor vi var ubesejrede i årevis, siger han til VG.

Derudover beskriver han også Hareide som værende et godt menneske, og at han er en mand, der på et personligt plan har haft stor indflydelse på ham.

– Han var meget engageret i at behandle andre mennesker med respekt, og han mente, at hvis man opfører sig sådan, får man det bedste frem i folk, og det gjorde han bestemt, lyder det.

Schmeichel er ikke alene om at have reageret på dødsfaldet. Det samme har Christian Eriksen gjort ved at dele en story på det sociale medie Instagram.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk